| 1.0 | Navn og hjemsted |
| 1.1 | Fondens navn er Svineafgiftsfonden. |
| 1.2 |
Fondens hjemsted er Københavns kommune. |
| 2.0 | Formål |
|
Fondens formål er at styrke svinekødssektorens udviklingsmuligheder og konkurrenceevne. | |
| 3.0 | Anvendelsesformål |
| 3.1 | Fonden kan i medfør af § 7 stk. 1 i Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (herefter kaldet Bemyndigelsesloven) finansiere følgende foranstaltninger: afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd, kontrol, medfinansiering af initiativer under EU-programmer samt foranstaltninger i øvrigt, som Mini-steren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (herefter kaldet Ministeren) giver tilladelse til. |
| 3.2 | Fonden ønsker at fremme generiske, anvendelsesorienterede aktiviteter inden for de i pkt. 3.1 angivne anvendelsesformål. |
| 3.3 |
Med tilladelse fra Ministeren kan Fonden afholde udgifter til honorar til bestyrelsesmedlemmerne. |
| 4.0 | Økonomi |
| 4.1 | Til finansiering af foranstaltninger som nævnt i pkt. 3.0 opkræver Fonden produktionsafgifter i hen-hold til gældende lovgivning. Fonden kan modtage en andel af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til Lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Ministeren kan tillade, at Fonden modtager andre midler. |
| 4.2 | Udgifter og indtægter vedrørende Fondens administration skal vises særskilt i budget og regnskab. Udgifter til Fondens administration kan ikke dækkes direkte eller indirekte af de i pkt. 4.1 nævnte midler med undtagelse af udgifter ved kontrol med disse midlers korrekte anvendelse. |
| 4.3 | Såfremt en organisation eller lignende, der modtager tilskud fra Fonden, af egne midler yder bidrag til Fondens administration, må dette bidrag ikke modregnes i tilskuddet. |
| 4.4 |
Der må ikke ske opsamling af midler i Fonden. Der kan dog budgetteres med en sikkerhedsmargin i en størrelsesorden, som budgettet berettiger til. |
| 5.0 | Bestyrelsen |
| 5.1 | Fonden ledes af en bestyrelse, der udpeges af Ministeren efter udtalelse som bestemt i pkt. 5.2. Bestyrelsen er udpeget for en periode på 4 år. Bestyrelsesmedlemmer kan genudpeges. |
| 5.2 | Bestyrelsen består af 12 personer. Landbrug & Fødevarer, Danske Svineproducenter og Økologisk Landsforening skal i enighed udtale sig om 8 af bestyrelsesmedlemmerne. Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd skal i fællesskab udtale sig om 4 af bestyrelsesmedlemmerne. |
| 5.3 | En erhvervsorganisation eller -virksomhed må ikke direkte eller indirekte være repræsenteret med mere end halvdelen af landbrugets samlede repræsentation. |
| 5.4 | Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand. |
| 5.5 | Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden for sit virke. |
| 5.6 | Bestyrelsen sørger for, at Fonden opretter og vedli-geholder en hjemmeside, der oplyser om ansøgnings-procedurer, fordeling af tilskud og Fondens regnskab. |
| 5.7 | Bestyrelsen er ansvarlig for, at forvaltningen af Fondens midler sker i overensstemmelse med Bemyndigelsesloven, regler fastsat i medfør heraf samt den nationale og fællesskabsretlige lovgivning i øvrigt herunder EU's statsstøtteregler jf. bl.a. de til enhver tid gældende retningslinjer og rammebestemmelser fra EU-Kommissionen. |
| 5.8 | Bestyrelsen udarbejder forslag til budget og regnskab for Fonden i henhold til regler fastsat af Ministeren. Bestyrelsen indstiller forslag til Ministeren om størrelsen af produktionsafgifter, jfr. pkt. 4.1. |
| 5.9 | Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 7 af dens medlemmer er tilstede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. |
| 5.10 | Bestyrelsen påser, at habilitetsreglerne overholdes i forbindelse med behandlingen af sager, hvor ét eller flere bestyrelsesmedlemmer måtte have særlige interesser. Bestyrelsen noterer i sit forhandlingsreferat, hvorledes der forholdes i konkrete habilitetssager. |
| 5.11 | Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid anmode Ministeren om at måtte udtræde af bestyrelsen. |
| 5.12 | Et bestyrelsesmedlem skal udtræde af bestyrelsen, hvis den pågældende a) er under betalingsstandsning eller dermed ligestillede situationer, b) gør sig skyldig i en handling eller undladelse, som gør vedkommende klart uegnet til fortsat at være medlem af bestyrelsen, c) på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig klart uegnet. |
| 5.13 |
Ved et bestyrelsesmedlems afgang udpeger Ministeren efter udtalelse fra de organisationer, som oprindeligt udtalte sig over det afgående bestyrelsesmedlem, et nyt medlem, jfr. pkt. 5.2. |
| 6.0 | Administration og forvaltning |
| 6.1 | Landbrug & Fødevarer varetager den daglige administration af Fondens virksomhed. Ansatte i Landbrug & Fødevarer kan ikke være medlem af Fondens bestyrelse. |
| 6.2 | Fonden er underlagt reglerne i Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Lov om behandling af Personoplysninger. |
| 7.0 | Procedure for uddeling af fondsmidler |
| 7.1 | Fondens tilskudsmodtagere kan være foreninger, selvejende institutioner, offentlige institutioner, offentlige fonde samt andre juridiske enheder, som Direktoratet for FødevareErhverv godkender. |
| 7.2 | Bestyrelsen fordeler fondsmidlerne på baggrund af ansøgninger. Der gennemføres mindst en ansøgningsrunde forud for det pågældende budgetår. |
| 7.3 | Ansøgningsfrister og ansøgningsmateriale offentliggøres på Fondens hjemmeside. |
| 7.4 | Fonden offentliggør på Fondens hjemmeside hvem, der modtager tilskud og til hvilke aktiviteter, der ydes tilskud. |
| 7.5 |
Fondens godkendte budget og regnskab offentliggøres på Fondens hjemmeside senest 1 måned efter, at fødevareministerens godkendelse er meddelt Fonden. |
| 8.0 | Regnskab og revision |
| 8.1 | Fondens regnskabsår er under omlægning. Omlægningsårene er 1/10-2009 - 30/9-2010 og 1/10-2010-31/12 2010. Fra 1/1 2011 følger regnskabsåret kalenderåret. |
| 8.2 | Bestyrelsen antager en statsautoriseret revisor. |
| 8.3 | Regnskabet udarbejdes, og revisionen foretages under iagttagelse af de til enhver tid gældende instrukser og lovbestemmelser for produktions- og promilleafgiftsfondene. |
| 8.4 |
Fondens regnskab skal offentliggøres. |
| 9.0 | Tegningsret |
| 9.1 | Fonden tegnes af den samlede bestyrelse eller bestyrelsesformanden sammen med mindst et andet bestyrelsesmedlem. |
| 9.2 |
Fondens bestyrelse kan meddele prokura til direktører i Landbrug & Fødevarer. |
| 10.0 | Vedtægtsændring |
| 10.1 | Fondens vedtægter kan ændres af bestyrelsen, jfr. dog pkt. 10.2. Ændringer skal vedtages på 2 på hinanden følgende bestyrelsesmøder med mindst 14 dages mellemrum. Æn-dringer skal vedtages med et flertal på 2/3 af den samlede bestyrelse, dog ved almindeligt flertal ved det andet bestyrelsesmøde. |
| 10.2 |
Vedtægtsændringer skal godkendes af Ministeren. |
| 11.0 | Ansvar |
| Bestyrelsens medlemmer og Fondens revisor er underlagt Bemyndigelseslovens ansvarsregler. | |
| 12.0 | Ophævelse af Fonden |
| 12.1 | En ophævelse af Fonden kan besluttes efter samme procedure som for vedtægtsændringer jfr. 10.0. |
| 12.2 | Afvikling af Fonden ledes af et af bestyrelsen nedsat udvalg. |
| 12.3 |
Eventuelle midler skal anvendes som bestemt i pkt. 3.0. |
| 13.0 | Ikrafttræden |
| Nærværende vedtægter træder i kraft 22. september 2009. |
Således godkendt af Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Direktoratet for FødevareErhverv:
----------------------------------------
